Lær Hollandsk

hollandsk, hollandsk eller flamsk er et vestgermansk sprog som tales i Nederlandene, i den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel) og i Fransk Flandern. Sproget tales også i Surinam, på Aruba og de hollandske Antiller. Et afledt sprog, afrikaans, tales i Sydafrika og Namibia.

I andre lande end Holland og Belgien er hollandsk et almindeligt navn for det hollandske sprog. Belgiere (og nederlændere der ikke er fra provinsen Holland) vil ofte protestere mod at sproget kaldes hollandsk fordi de opfatter hollandsk som den dialekt der tales i provinsen Holland. Belgiere vil ofte fremhæve at mange af de ældste tekster på hollandsk faktisk stammer fra det middelalderlige grevskab Flandern.

Flamsk er tilsvarende en ofte brugt betegnelse for det hollandske sprog i Belgien. Dette kan henvise til standardhollandsk med flamsk udtale eller til de egentlige flamske dialekter. I sprogvidenskabelig sammenhæng bruger man kun ordet flamsk om dialekterne vest- og østflamsk, der hører hjemme i det historiske Flandern (den vestlige del af Belgien og det nordligste hjørne af Frankrig).

Selv om mange altså kalder sproget i Nederlandene for hollandsk og sproget i det nordlige Belgien for flamsk, er der tale om samme sprog med fælles normer og retskrivning. I begge lande taler man standardhollandsk i f.eks. radio og fjernsyn. Der er en beskeden forskel i ordforrådet, svarende til forskellene på tysk i Tyskland og Østrig, og der er karakteristiske forskelle i udtale. I de egentlige dialekter er der langt større forskelle, men udtale- og dialektgrænserne følger ikke statsgrænsen, hvorfor det er forkert at dele hollandsk op i "hollandsk og flamsk".

Indtil 1950'erne hed sproget i det nordlige Belgien officielt flamsk, men da blev der overvejende brugt fransk som kultursprog i Belgien, og det var endnu ikke afgjort om flamlænderne ville satse på et særligt flamsk eller et fælles hollandsk skriftsprog. Siden 1960'erne har den hollandske Sprogunion ført en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer fælles normer for grammatik og retskrivning. Når man har brug for at skelne mellem de to nationale varianter, hedder de officielt nordhollandsk og sydhollandsk, men i daglig tale omtaler mange stadig den sydlige variant som flamsk.

Regioner og dialekter

Inden for det hollandske sprogområde findes der mange forskellige dialekter.

Nedersaksisk og limburgsk danner et grænseområde til henholdsvis nedertysk og højtysk, og det kan diskuteres om de skal medregnes til de hollandske dialekter. Nedersaksisk tales også på den anden side af grænsen, i Nordtyskland, hvor det kaldes nedertysk eller plattysk. Nedersaksisk og limburgsk er officielt anerkendt som regionalsprog. Det er under overvejelse om dialekten Zeeuws (i Zeeland) også skal anerkendes som regionalsprog.

I provinsen Frisland tales frisisk, der er et separat sprog og ikke en dialekt af hollandsk.

På hollandsk bruger man ofte begrebet streektaal ("egnssprog"), der både kan omfatte dialekterne og separate sprog som frisisk.

Det hollandsk-tyske dialektområde er således et kontinuum, hvor det ene sprog langsomt går over i det andet. I dag er varianterne på begge sider af grænsen naturligvis blevet præget af de nationale standardsprogs ordforråd, hvorfor sproggrænsen er blevet noget skarpere end før. Det tyske og det hollandske rigssprog er separate sprog, fordi de er baseret på germanske dialekter meget langt fra hinanden og med tiden har udviklet hver deres ordforråd, grammatik, retskrivning og litteratur.

Hollandske Dialekter

• Hollandsk tales i provinserne Nord- og Sydholland samt størstedelen af Utrecht.
• Zeeuws tales i provinsen Zeeland.
• Nedersaksisk tales i de nordøstlige provinser Overijssel, Drenthe, Groningen samt dele af Gelderland. Anerkendt regionalsprog siden 1995.
• Nordbrabantsk tales i provinsen Nordbrabant samt dele af Gelderland og Utrecht.
• Belgisk brabantsk tales i provinserne Flamsk Brabant, herunder Bryssel, og i Antwerpen.
• Limburgsk tales i den hollandske provins Limburg og i den belgiske provins Limburg. Anerkendt regionalsprog siden 1997.
• Flamsk tales i provinserne Østflandern og Vestflandern, i den sydlige del af den hollandske provins Zeeland (Zeeuws-Vlaanderen), samt i en del af Nordfrankrig (Fransk Flandern).

Danskere opfatter ofte hollandsk som en blanding mellem tysk og engelsk. Årsagen til denne opfattelse er som regel, at man genkender elementer fra både tysk og engelsk; hollandsk er imidlertid ikke en blanding mellem disse to moderne sprog. De germanske dialekter i de højtyske områder, som det moderne tyske sprog er baseret på, har gennemgået den germanske lydforskydning. Denne forvandling har dog ikke påvirket de vestgermanske sprog, som er forløbere for de lavtyske dialekter, samt engelsk og hollandsk. Selv om hollandsk i struktur minder om det nært beslægtede tysk, deler det derfor fortsat kendetegn med engelsk, der på et meget tidligt stadium har udskilt sig fra de vestgermanske sprog.

Eftersom hollandsk er tætbeslægtet med plattysk, er der en stor gensidig forståelse mellem talere af dansk og hollandsk – i hvert fald på skrift. Plattysk har nemlig haft meget stor indvirkning på dansk i middelalderen, og omkring 40% af det danske vokabular og udtryk er afledt af plattysk. I udtale adskiller sprogene sig dog markant.

Hollandsk udtale

Udtale af hollandsk adskiller sig markant fra det beslægtede tysk og fra dansk, på trods af den relative læselighed af sproget. I modsætning til f.eks. dansk er der i hollandsk rimelig klar sammenhæng mellem skrift og udtale. På hollandsk kan vokaler fordobles for at indikere vokalens varighed. Samtidig vil en fordoblet vokal få en anden kvalitet. F.eks. udtales 'a' i hak (hakke) som 'a' i dansk dam og 'aa' i 'haak' (krog) som 'a' i dansk arme med tendens mod fladt a som i dame. En enkel vokal udtales dog også som 'dobbelt' hvis den efterfølges af en enkel konsonant og en vokal igen. F.eks. udtales 'a' i haken (kroge) det samme som 'aa' i haak (krog). I gamle dage plejede man dog at stave det som haaken.

De fleste konsonanter udtales som på dansk, med nogle markante undtagelser. Udtalen af det almindelige europæiske 'g' (som en velær lukkelyd, IPA [g]) er ukendt på hollandsk, hvor bogstavet i stedet får en lyd som ch i tysk ach. I nordhollandske dialekter er udtalen hårdere og mere raspende end i sydhollandske dialekter, hvor det er mere som tysk 'ch' i 'ich' eller som det ældre danske bløde g i rige, kage, koge osv. Denne bløde g-lyd (zachte G) er en af de mest karakteriske måder at genkende sydhollandsk på.

Udtalen af 'r' er meget variabel og kan være afhængig af placering i ordet, dialekt eller endda den enkelte sprogbruger. I sydhollandsk udtales r'et som regel med tungespidsen, undtagen i limburgsk. I nordhollandsk bruger nogle et rullet tungspids-r og andre et rullet drøbel-r (som de fleste tyskere). Det forekommer at samme person bruger flere forskellige r-lyde i fri variation, endda indenfor samme sætning, men der er ingen betydningsmæssig forskel.

Det hollandske sprog kender en række tvelyde, nemlig au/ou, ij/ei og ui. Tvelyden au/ou staves forskelligt, men udtales ens, omtrent som dansk av. Tvelyden ij/ei udtales også ens; udtalen ligger mellem dansk aj og æ og lyder lidt som æj. Den karakteristiske tvelyd ui lyder lidt som øy eller ay. eu er ikke en tvelyd, men udtales som langt ø.

Det hollandske sprog

Denne oversigt giver oplysninger om det hollandske sprog oprindelse, hollandske tiltale former, hollandske verbers bøjning, og den hollandske grammatik.

Lær hollandske sætninger - Udtale i dagligdags samtale hollandsk

Lære at tale hollandsk! Sprogkurset lære dig dagligdags hollandske sætninger som du bør vide som minimum. Ved at læse den skriftlige sætninger, derefter lytte til hver hollandsk sætning udtalt af en indfødt hollandsk taler vil du lære at tale hollandsk! Få udvidet dit hollandske ordforråd.